HomeBoganmeldelser Nattens børn af Camilla Läckberg (Hämnserien #1)

Nattens børn af Camilla Läckberg (Hämnserien #1)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , ,

Når maskerne falder

Nattens børn er første bind i Camilla Läckbergs planlagte Hämnserie. Camilla Läckberg er en af verdens bedst sælgende krimiforfattere, og hendes bøger er oversat til 48 sprog.

Forlagets beskrivelse:

Nattens børn er en heftig stand-alone krimi fra Camilla Läckberg til dem, der elskede Nådesløse kvinder.

En historie om forræderi, hævn og om at gå glip af det eneste, der betyder noget – kærlighed.

Max, Martina, Liv og Anton, fire unge mennesker, der har kendt hinanden siden barndommen, fejrer nytår i en stor, luksuriøs villa ved en sø uden for Stockholm. De er bedste venner, ligesom deres forældre, der holder fest i villaen ved siden af. De har alt, men bærer også mørke hemmeligheder, som de ikke deler med nogen, ikke engang hinanden.

Men denne aften, i en blanding af eufori, champagne og uudgrundelig tillid, starter de et spil, og langsomt begynder sandhederne at sive ud. Og det får fatale konsekvenser.

Bedømmelsen:

Jeg elsker Camilla Läckberg og hendes bøger, og det var derfor med store forventninger jeg kastede mig over Nattens børn. Hendes tidligere forfatterskab har altid været engagerende, men Nattens børn formåede ikke at fange mig. Personligt havde jeg gerne set at novellen i stedet var blevet til en roman, hvilket ville havde givet langt mere plads til karakteropbygning og udforskning af de til tider meget mørke emner.

Med Nattens børn får du en fortælling om hævn og fatale konsekvenser. De fire forkælede teenagere virker på overfladen som om de har alt. De virker som mennesker med meget egocentriske tanker, men inde bag masken gemmer sig mange skjulte sandheder. Denne interessante vinkel er meget relevant i en tid, hvor der er mere og mere fokus på de sociale mediers ofte falske fremstillinger og deres indflydelse på følgerne. Og vi ser tydeligt i bogen hvor stor forskel der kan være mellem maske og virkelighed.

Da først karakterernes facader krakelerer, viser der sig en boblende vulkan af hemmeligheder, smerte og had til de forældre, der har ofret deres børn på ambitionernes alter. Jeg havde gerne set karaktererne udviklet langt mere, men det er selvfølgelig begrænset hvad man kan nå i så kort en bog. Selve grundidéen var god, men jeg følte mig efterladt utilfredsstillet. Jeg syntes ikke at bogen kom op på Camilla Läckbergs normalt fantastiske niveau, og jeg fandt slutningen alt for brat.

Nattens børn

Forfatter: Camilla Läckberg
Forlag: Forlaget Alpha
Udgivet: 2021
Sideantal: 137

Leave a Reply