HomeBoganmeldelser Iskoldt had af Robert Pobi (Lukas Page #1)

Iskoldt had af Robert Pobi (Lukas Page #1)

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Lokket tilbage til jagten

Iskold had er første bind i Robert Pobis serie om Lukas Page. Robert Pobi er en meget privat person, der hverken bruger Instagram, Facebook, Twitter osv. Han deltager meget sjældent i konferencer, events og interviews – og så ejer han ikke en mobiltelefon.

Forlagets beskrivelse:

Under den værste snestorm i mands minde bliver en FBI-agent skudt i sin bil. Det står hurtigt klart, at han blevet skudt af en snigskytte, men det er umuligt at afgøre, hvor skuddet kom fra. Indsatslederen Brett Kehoe indser, at han har brug for hjælp og tilkalder den modvillige, tidligere FBI-agent Lucas Page. Lucas Page forlod FBI efter en tragisk affære, som kostede ham et ben, en arm, et øje og lysten til at fortsætte. Nu er der igen bud efter hans næsten overjordiske evner til at læse et gerningssted, beregne vinkler og afstande ud i hovedet. Han kan meget vel være den eneste, som kan finde snigskyttens rede. Lucas Page har bestemt ikke lyst til at hjælpe FBI, men ofret er hans tidligere partner.

Mordet på hans partner skal vise sig kun at være det første i en serie af minutiøst planlagte og spektakulært udførte mord under de værst tænkelige vejrforhold. Mordene har tilsyneladende ingen sammenhæng udover det faktum, at alle ofrene er ordenshåndhævere. Den ukendte snigmorder er hele tiden et skridt foran, og snart er også Lucas Pages familie i morderens sigtekorn.

Bedømmelsen:

Iskoldt had byder på en spændende præmis for en thriller, et komplekst sammensat plot og et persongalleri der, med sit store og mangfoldige cast, tilføjer farve, humor og drama til historien.

Lucas Page er en fascinerende karakter, der besidder en helt unik evne til at læse et gerningssted. Jeg opfattede ham som værende autist eller i hvert fald have en del autistiske træk. Jeg kunne dog sagtens have undværet nogle af hans utallige proteser, der mindede mig om filmen RoboCop (til de yngre læsere: Originalen er fra 1987, og I bør absolut se den).

At FBI vælger at sætte Page sammen med Whitaker medfører et interessant samarbejde. Hun er fantastisk til at forstå og forholde sig til ham, og hun besidder den klogskab og nysgerrighed der skaber de bedste agenter. Det er faktisk de personlige detaljer og karakterernes historie der tilfører bogen et glimrende element.

Som udgangspunkt nød jeg Page som hovedperson. Han var en både fascinerende og frustrerende karakter. Vi ser her hvordan Robert Pobi besidder en glimrende evne til at skabe interessante karakterer, og placere dem i et komplekst og hektisk plot. Jeg mener dog, at Pages beregninger blev overdrevent tekniske og det trak bogens handling meget ned. Tempoet gik næsten i stå under disse beskrivelser, og det er en skam for så spændende en idé. Som udgangspunkt er bogen ellers fuld af tempo og spænding, men desværre gør disse beskrivelser bogen alt for lang.

Iskoldt had

Forfatter: Robert Pobi

Udgivet: 2021
Oversætter: Ulla Lauridsen
Sidetal: 390 sider

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply