8 januar, 2018
Pigerne fra Nordkorea af B.W. Jones
Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: B.W. Jones, Cicero, Korea, menneskehandel, Nordkorea, prostitution, trafficing
Viden er magt
Konstant hjernevask er et glimrende middel til at opnå kontrol med et helt land. Med avancerede sociale kontrolinstitutioner, sørgede den nordkoreanske stat for at holde landets borgere under konstant overvågning – og traf alle væsentlige beslutninger i hver enkelt borgers liv. Staten bestemte, hvem der måtte arbejde med hvad, hvor man måtte bo og sikrede (mere eller mindre) mad på bordet. Og var en borger den helt rigtige parti-type, kunne der tildeles et par gulerødder. Pigerne fra Nordkorea giver et lille indblik i verdens mest lukkede og isolerede land.
Ved at holde borgerne i et jerngreb af konstant frygt, lykkedes det diktaturet at overbevise borgerne om, at Nordkorea var verdens mest uovertrufne land, og at resten af verden ser på landet i næsegrus beundring. Ved at indkapsle landet i et lukket informationssystem og sikre mindst muligt ageren med omverdenen, opnåede de forskellige diktatorer den ultimative magt.
“Vores inspektion har afsløret, at I har forsømt at vedligeholde portrætterne af Den Store Leder, Kim Il-sung, og hans ærede søn, Den Kære Leder, Kim Jong-il. I har forsømt at passe ordentligt på de ikoner, der repræsenterer Junche-idealet. Der er støv ovenpå rammerne, og portrætterne hænger skævt. Jeres forsømmelse viser jeres mangel på troskab, og er tegn på, at I er fare for at blive involveret i oprørsk aktivitet. I er alle hermed arresteret for at have forsømt at udvise passende respekt for Statens autoritet”.
Handlingen
På Hjemmet for Forældreløse Piger møder vi Gi og Il-Sun. Gi er endt på hjemmet efter et grusomt ophold i en arbejdslejr, da partiet vurdere hendes familie egnet til genopdragelse. Il-Sun er faldet ned af rangstigen efter hendes mors død.
Gi har altid været indelukket og sky. Hun vurderes ikke som værende specielt køn, og hvad hun end havde af livskraft blev grundigt fjernet under opholdet i arbejdslejren. Da hun på hjemmet møder den smukke og livlige Il-Sun finder hun dog et lyspunkt i den ellers så triste dagligdag. Til dagligt knokler de på den statslige klædefabrik og aftnerne tilbringes med de obligatoriske partimøder. De ved, at så længe de sætter partiet og samfundet forrest, så vil Den Kære Leder altid sørge for dem.
Il-Sun har haft en privilegeret opvækst med en lovende fremtid. Efter moderens død er det svært for hende at acceptere, at hun ikke længere har samme privilegier, og hun overskrider gentagne gange samfundets strenge grænser. Hendes opvækst har ikke forberedt hende på livets barske realiteter, og Gi kæmper for at dække over Il-Sun.
Men Il-Sun tænker ikke langsigtet, og da hun involverer sig med den karismatiske Gianni, ender pigerne med at måtte flygte fra Nordkorea. De ender via den demilitariserede zone i Sydkorea – det rædselsfulde og stærkt forarmede land, de har hørt så meget om. Sydkorea er dog slet ikke som de har fået fortalt – men de er endt som ofre for menneskehandel. Sammen med blomsterpigen Cho, tvinges de ud i prostitution, og igen fastholder deres barndoms hjernevask dem i et knusende greb – sydkoreanerne truer dem nemlig med udlevering til amerikanerne; en skæbne de ved, er værre end døden.
Pigerne reagerer på hver deres måde på rædslerne, og kæmper for at finde holdepunkter i tilværelsen. Gi forsøger alt for at fastholde Il-Sun i den virkelige verden, men modsat Gi kan Il-Sun ikke finde trøst i matematikken. Det bliver en kamp for livet, men også en fortælling om sandt venskab og indre styrke.
Bedømmelsen:
Pigerne fra Nordkorea byder på en af de læseoplvelser, der bliver siddende i kroppen meget længe. Karaktererne er meget troværdige, og så velbeskrevne at man som læser opsluges af deres følelser. Selvom det er meget barsk læsning, så indeholder bogen også tegn på stor indre styrke og varme.
Bogen tager læseren med på en rejse, der kommer hele følelsesregisteret rundt. Det er berigende læsning, og beskrivelsen af karakterernes håb og drømme viser, at selv verdens mest lukkede diktatur ikke kan slukke håbets flamme. Uanset hvor fortvivlende situationen ser ud, så finder specielt Gi små glimt af håb og kærlige handlinger.
Som dansker kan det være svært at forstå, præcist hvor isoleret og naiv en opvækst pigerne har haft, men det afsløres tydeligt af deres handlinger og manglende forståelse. Det gør deres oplevelser så meget mere skræmmende, at de på ingen måde ved, hvad der vil ske for dem. Et godt eksempel op opvækstens hjernevask er, da Gi i Sydkorea hiver et billede af Den Kære Leder ud af en avis, Hun hænger det op på væggen i deres værelse, da det er et krav fra Staten, at alle har et billede hængende – selv i Sydkorea har hun ikke sluppet overvågningens lænker.
Alle bør unde sig selv at læse denne bog.
Bonusinfo:
Songbun er et nordkoreansk begreb, der bygger på en form for tilskrevet status. Jo bedre Songbun, jo bedre muligheder for arbejde, bolig og familie. Songbun tilskrives den enkelte borger udfra deres oprindelse, socioøkonomiske baggrund og familiens politiske indstilling. Det fungerer lidt ligesom et socialt kastesystem, hvor det for den enkelte er meget svært at hæve sin songbun status.
Forfatter: B.W Jones
One thought on : 1
Pingback: URL