HomeBoganmeldelser Den hollandske forbindelse af Arne Woythal

Den hollandske forbindelse af Arne Woythal

Comments : 2 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , ,

Flot efterfølger

Arne Woythal debuterede i 2016 som krimiforfatter med bogen De dræbtes advokat, hvor han introducerede os for kriminalassistent Rasmus Berg, Solmaz og resten af teamet i drabsafdelingen. Den hollandske forbindelse forsætter, hvor De dræbtes advokat slap, men kan sagtens læse som selvstændigt bind.

Handlingen

En narkoman findes død i et s-tog ved Ishøj station. Umiddelbart et uheldigt dødsfald, men Rasmus og hans nye makker Solmaz vurderer hurtigt, at der er noget skummelt over sagen. Da deres efterforskning afslører en bankboks indeholdende en masse penge og narko, er de meget interesserede i at finde afdødes kæreste – men hun er som sunket i jorden.

Da en lastvognschauffør findes dræbt i sit hjem, får teamet endnu mere at se til. Kollegaen Henrik er stadig sygemeldt, men pressen og ledelsen ønsker stadig hurtige fremskridt i sagerne. Og da to danskere anholdes for narkosmugling på grænsen mellem Holland og Tyskland, tyder noget på, at de danske sager trækker tråde til et internationalt netværk.

Rasmus savner sin gamle makker Asger og deres gode samarbejde. Det er meget anderledes nu at skulle danne par med den unge  Solmaz, og Rasmus er ikke helt overbevist om, at hun besidder de rette efterforskningsmæssige kvaliteter. På privatfronten har han stadig stor glæde i katten Mischa, men da det viser sig at katten reelt tilhører grundefterforeningens formand Fru Iversen (og hedder Klokkeblomst!), må han også sige farvel til den lille glæde.

Der er endnu en gang langt op til lange arbejdsdage og grundige sporsøgninger, mens teamet forsøger at finde sandheden om den grænseoverskridende kriminalitet. De er oppe mod hensynsløse bagmænd, og Solmaz må bevise sit værd. Efterhånden må Rasmus modstræbende erkende, at hans interesse for hende rækker langt ud over det rent arbejdsmæssige.

Solmaz

Bedømmelsen

Med Den hollandske forbindelse slår Arne Woythal fast, at det ikke bare var held med den første bog, men at der reelt ligger talent bag. Det er endnu en gang lykkedes han at sammenskrue en krimi, der både er spændende og realistisk. Man bliver hurtigt grebet af historien, der dog har flere detaljer om andet end efterforskningen end det første bind.

Sproget er mere kompliceret end i første bind, men er stadig meget flydende. Vi får en dybere introduktion til karaktererne, og det er specielt spændende følge Rasmus. Det øgede fokus på ham som karakter og hans udvikling, får ham til at fremstå mere realistisk og menneskelig. Vi lærer også en del mere om Solmaz, og hun virker som et frisk pust til teamet.

Hvis man virkeligt skal være nørdet (og det skal jeg jo), så er der enkelte små smuttere i redigeringen. Det har ingen betydning for læsningen og historien, og måske vil andre læse slet ikke fange dem. Jeg ser i hvert fald frem til at læse flere bøger fra Arnes hånd.

Du kan læse min anmeldelse af første bind i serien lige her:

De dræbtes advokat af Arne Woythal

Forfatter: Arne Woythal

Udgivet: 2017
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 409

 

2s COMMENTS

2 thoughts

Leave a Reply