HomeBoganmeldelser Postkort fra Berlin af Mandy Robotham

Postkort fra Berlin af Mandy Robotham

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Sandheden skal frem

Postkort fra Berlin af Mandy Robotham er hendes tredje roman, men den første der er oversat til dansk. Mandy Robotham er cand.mag i Creative Writing fra Oxford Brookes University.

Forlagets beskrivelse:

Berlin 1938. Det er højsommer, og Tyskland er på randen af krig. Da den nyuddannede journalist Georgie Young sendes til Berlin sammen med en anden londoner, Max, ved hun, at de træder direkte ind i begivenhedernes centrum.

De ankommer til en by indhyllet i røde flag og vrimlende med nazister, og Georgie føler sig som en hjælpeløs tilskuer til, at uskyldige mennesker bliver fjernet fra deres hjem, mens den spændte stemning stiger, indser hun, at hun og Max er nødt til at handle –også selvom det kan betyde, at de sætter deres egne liv på spil. Efterhånden som hun får trængt ned under overfladen, begynder Georgie at afdække den modbydelige sandhed om Hitlers Tyskland –og de to journalister bliver trukket ind i en verden, der er endnu mere dyster, end Georgie nogen sinde kunne have forestillet sig.

Bedømmelsen:

Postkort fra Berlin er en både spændende og skræmmende fortælling. Spændende, fordi den er velfortalt, byder på realistiske historier og medrivende handling. Skræmmende, fordi den delvist er baseret på virkelige hændelser.

Forfatteren har ladet vores sympatiske hovedperson Georgie besøge Berlin under OL i 1936, og her forelskede hun sig i den smukke by. Havde hun vist, at OL var ren kynisk propaganda, havde hun nok ikke lade sig forblænde. Men netop dette, at hun har været i byen før gør, at hun tydeligt bemærker de store ændringer ved hendes tilbagekomst. Hendes tidligere forelskelse i den smukke by erstattes nu af frygt for fremtiden. Retorikken er hårdere, forfølgelsen af udvalgte mennesker værre, og overalt vejer det nazistiske flag.

Vi ser, hvordan hun forvandles fra den lidt naive kvinde til en mere kynisk person. Specielt da situationen i Berlin eskalerer, og hun selv overværer Krystalnatten og dens konsekvenser. Det er her vi ser hende træde virkeligt i karakter når hun beslutter, at verden skal vide om det der sker – selvom verden ikke ligefrem er nem at overbevise.

Det var interessant med en bog der kun omhandlede tiden op til krigen, og det giver en speciel dimension at det internationale pressekorps fortvivlet prøve at få verden til at tro på deres beretninger (som det jo skete i virkeligheden). Men enten kunne verden ikke tro på den slags ondskab, eller også valgte de at vende det blinde øje til.

Selvom bogen beskriver nazisternes grusomme handlinger, så byder den på en lidt lettere tone end mange andre bøger om samme emne. Måske kan dette tiltale og tiltrække et nyt publikum, der ikke tidligere har kastet sig over historisk fiktion. I hver fald vil Postkort fra Berlin tiltale enhver elsker af historisk fiktion.

Jeg har læst beskrivelserne af Mandy Robothams tidligere bøger, og håber stærkt på at forlaget også vælger at udgive disse på dansk.

Postkort fra Berlin

Forfatter: Mandy Robotham

Udgivet: 2021
Oversætter: Lene Støvring
Sidetal: 448

Leave a Reply