23 november, 2017
Ravnens rede af Leif Davidsen
———————————— ANMELDEREKSEMPLAR ————————————
En gotisk julefortælling?
Hvis du forventer en bastant, politisk thriller fra Leif Davidsen – så har du fået fingre i den forkerte bog. Hvis du til gengæld er fan af gamle slotte, gotisk arkitektur og fantastiske stemningsbeskrivelser (der får kuldegysninger til at risle ned af ryggen) – ja, så er du kommet til det rette sted.
Handlingen:
I sine unge dage havde Susanne Carlsen et forhold med den karismatiske Erling Skold – indtil han droppede hende på en seddel. Nu er Susanne 53, fraskilt, barnløs og arbejder som freelance journalist efter nedskæringer på hendes tidligere arbejdsplads. Hun har haft mindre succes som ghostwriter for et par samtalebøger, men økonomien er nu i ruiner og bitterheden overfor eksmanden (der ifølge Facebook lever lykkeligt med den nye kone og barn) overvælder hende ofte.
Men så dukker en gammel ekskæreste op fra minderne: Millionæren Erling Skjold, bor nu på sit slot i Frankrig og skal bruge en forfatter til at skrive sin biografi. Susanne har rent faktisk ikke andet at tage sig til, og hun kunne absolut også godt bruge pengene – så hun takker ja til opgaven.
Slottet er dystert, de ansatte virker iskolde, og der er en konstant følelse af noget skræmmende. Mørke gange danner skjulte labyrinter under slottet, og øverste etage er forbudt område. Ravens rede beskytter sig selv. Men Susanne forsøger at få det bedste ud af det. Hendes honorar giver hende mulighed for at nyde livet, og hun bliver hurtig stamgæst på en af byens små caféer. En anden stamgæst er en meget tiltrækkende franskmand, men han viser sig også at gemme på hemmeligheder.
Som dagene går, og Erling deler flere og flere minder fra sin fortid, bliver Susanne overbevist om, at både Erling og slottet skjuler noget. Hun beslutter at udforske slottet nærmere, men har slet ingen anelse om, hvad hun har rodet sig ud i.
Bedømmelsen
I starten var det meget svært for mig at komme godt ind i bogen – måske fordi jeg forventede den klassiske Leif Davidsen stil med politik, samfundsanalyse og medrivende thrillerstemning. Men pludseligt var jeg fanget, og jeg sidder endnu en gang tilbage med dyb beundring for Leif Davidsens litterære evner.
Hans stemnings- og miljøbeskrivelser er så gennemførte, at man som læser næsten kan mærke tågen krybe snigende tættere. Nogle vil måske tænke det som primitive virkemidler, men virke, det gør det. Sprogligt blomstrer han også, og det var en glæde at støde på ord som ”kålhøgen” – de gode gamle ord, der efterhånden er forsvundet ud af det danske sprog.
I klassisk gotisk fiktionsstil kombinerer han uhygge med romantik, og selvom plottet måske ikke er det mest veludviklede, så virker det alligevel. Pakket godt ind i en tydelig fortællerglæde, skabes en historie om mennesker, der vil gøre alt for penge, og hvordan barndommen kan forme de fremtidige voksne.
Sidder du en mørk, blæsende vinteraften, og mangler den oplagte læsning, så bør du vælge denne.
Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret.