4 september, 2022
Rekviem på Tågeøen af Mariette Lindstein
Nye drømme
Rekviem på Tågeøen er skrevet af Mariette Lindstein. I en alder af nitten tog hun kontakt til Scientology Kirken, og forblev inden for denne bevægelse (kult) i mere end tyve år. I 2004 flygtede hun på dramatisk vis fra det store fængselslignende anlæg, omgivet af mure og bevogtet af vagter. Mariette har tidligere skrevet trilogien ViaTerra sekten: Sekten på Tågeøen, Sekten der genopstod og Sektens børn.
Forlagets beskrivelse:
Rekviem på Tågeøen begynder, hvor Sektens børn – den forrige bog i den svenske forfatter Mariette Lindsteins spændingsserie om ViaTerra-sekten – sluttede.
Herregården på Tågeøen, engang hjemsted for den religiøse sekt, ligger nu øde og forladt hen. To år er gået, siden sektens karismatiske leder Franz Oswald ofrede sin egen søn for at redde en ung kvinde, Julia Frisk, og selv blev ramt af et slagtilfælde. Genoptræningen har været lang og besværlig, men nu er han tilbage og mere målbevidst end nogensinde.
Som redaktionsassistent på et modemagasin får Julia pludselig sin store chance. Magasinet vil have et interview med Franz Oswald – og han nægter at lade sig interviewe af andre end hende. Vennerne fraråder hende at møde Franz Oswald, men da han fortæller at han har i sinde at vende tilbage til Tågeøen og iscenesætte et eksperiment han kalder ”Rekviem” – dødsmessen – tager hendes nysgerrighed over. Og som altid når Franz Oswald er indblandet i noget, spinner tingene meget hurtigt ud af kontrol.
Bedømmelsen:
Rekviem på Tågeøen var en rigtig god læseoplevelse. Oprindeligt var jeg lidt tøvende for at kaste mig over bogen, fordi jeg syntes den foregående trilogi var ”nok”, og at historien ikke krævede mere. Men det var godt at jeg alligevel prøvede.
I dette bind lærer vi langt mere om Franz Oswald der, trods ændringer efter sin sygdom, stadig er den samme karismatiske og narcissistiske kultleder. Den anden hovedperson er Sophias datter, Julia, der deler lejlighed med Franz’ søn, Thor. At Sophia og Frantz på denne måde er forbundet, er noget Sophia finder meget uønsket og potentielt skadeligt.
Nyheden om, at Frantz vil reetablere sig på øen, og at Julia, som den eneste, kan få lov til at interviewe ham, viser sig at være starten på yderligere udvikling af de komplekse relationer. Og da drømmen trues af en anden sekt, så er det næsten som om at Frantz og Julia nu må være forbundsfæller. Måske er det dette, eller bare Julias journalistiske nysgerrighed, der går hende til at lede efter oplysninger om den anden sekt. Men sekten er magtfuld, og de vil gå langt for at lukke munden på hende.
Relevant og med flere muligheder
Fortællingen veksler mellem forskellige fortællere, og det fungerer rigtigt godt. Hvad er der specielt imponerende skabt er, at de forskellige fortællere også har deres helt eget sprog. Franzs kapitel er hovedsageligt skrevet i første person, nutid, og Julias kapitel er hovedsageligt skrevet i tredje person, uperfekt. Førstnævnte er en stærkere og mere direkte form, der formidler Franzs narcissisme godt, og sidstnævnte er en svagere og mere eftertænksom form, der formidler Julias karakter godt.
Gennem hele bogen er der en underliggende følelse af mystik, ubehag og snigende ondskab. Marietta har på glimrende måde portrætteret manipulation og undertrykkelse flot og nuanceret. Og sekternes planer er både skræmmende og imponerende formidlet. De ekstreme og spektakulære tiltag virker desværre realistiske i vores verden, hvor flere og flere grænser overskrides.
Mariettes bøger er stadig særdeles relevante, og det kunne være spændende hvis hun kastede sig over andre former for manipulation og kultagtige selskaber. I dag forgår meget via netbaserede fællesskaber, hvilket gør dem meget svære at finde. Og det er en meget skræmmende tanke.
Forfatter: Mariette Lindstein