HomeUncategorized Rige svin af Lars Kjædegaard (Anita Hvid og Thor Belling #13)

Rige svin af Lars Kjædegaard (Anita Hvid og Thor Belling #13)

Comments : 1 Posted in : Uncategorized on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Tilbage til begyndelsen

Rige svin er bog nr. 13 i Lars Kjædegaards serie om Hvid og Belling – men reelt kunne man sagtens omtale bogen som bind 1. Den tager nemlig læserne med tilbage til den dag, hvor Hvid og Belling første gang mødte hinanden.

Lars Kjædegaard er Cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har modtaget flere priser. Udover serien om Hvid og Belling, har han udgivet 5 bind i serien om seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm

Fra bogens bagside

Rige svin er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu.

Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser.

Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire.

Bedømmelsen

Rige svin var en interessant måde at introducere læserne til baggrundshistorien for Hvid og Bellings første møde. Det er positivt, at Belling ser et talent i Hvid, i stedet for at affærdige en ung kvinde med manglende erfaring. Han ser potentiale og vælger at støtte hende i hendes faglige udvikling.

Krimien er overordnet set ganske vellykket, selvom Lars måske slipper lige lovligt nemt over opklaringen af sagen. Men nu er Rige svin heller ikke en standard krimi, men mere en bog der afdækker flere begivenheder og hvordan disse indvirker på hinanden. Plottet er dog skruet flot sammen, og handlingen fremstår realistisk.

Sproget er flydende, og de korte sætninger er fyldt med charme. Det var interessant at læse om Hvid og Bellings første møde og det spirende partnerskab. Vi ser igen Kjædegaards sans for omhu i detaljerne.

En af bogens få svagheder findes i beskrivelsen af den jødiske Ida Geldzahler. Det havde været rart med en lidt stærkere karakterisering af hende, men det opvejes nu af resten af bogen. Hele vejen igennem jonglerer Lars med et sprog fyldt med humor og fine beskrivelser.

Som vi efterhånden kender det fra Lars Kjædegaard, så indeholder bogen også en hel del samfundskritik. Racisme, jødehad, ulighed og social arv får alle deres plads i bogen. På den anden side har vi så Hvid og Belling, der begge har en veludviklet retfærdighedssans, og som udgangspunkt behandler alle mennesker ordentligt.

En charmerende hyggekrimi, krydret med en stor dosis satire.

Rige svin

Forfatter: Lars Kjædegaard

Udgivet: 2021
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 300

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply