Home / Boganmeldelser / Bullshit: Fortællingen om en familie
1 marts, 2018

Bullshit: Fortællingen om en familie

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

Bullshit er en krigshistorie – fortalt fra tabernes synspunkt

For mange unge vil begrebet bande- eller rockerkrig være synonymt med Loyal to Familia og Brothas, der kæmper om herredømmet over København. De lidt ældre kan måske huske Den store nordiske rockerkrig, der fandt sted i 1994 – 1997. Men rockerkrige er ikke kun et begreb, der er forbeholdt nutiden, for allerede i 1980’erne dannede København og omregn rammen om den allerførste rockerkrig. I 10 år rasede krigen, og som vinder stod til sidste Hells Angels. Deres historie kender de fleste, og der er udgivet flere bøger om dette emne. Fælles for disse bøger er dog, at de fortæller vindernes side af historien.

DR journalist Janus Køster-Rasmussen lavede i 2009 dokumentaren Mordet på Makrellen, og historien har hængt ved lige siden. Sammen med hustruen, journalist Camilla Stockmann, besluttede han at udforske baggrunden for rockerkrigen nærmere. Men denne gang skulle fokus være på tabernes side – for hvad var det egentligt, der fik en flok ganske almindelige unge mennesker til at ende som drabsmænd – og miste 8 af deres kammerater i kampen? Det blev en omfattende opgave, der endte med at give dem Cavlingprisen – og afslørede en for dem ukendt viden: Der var ikke tale om en krig mellem to ligeværdige klubber.

Handlingen

Hvad var det egentligt der gjorde, at en flok helt almindelige unge danskere endte som fuldblodsrockere – mennesker der koldblodigt myrdede for at forsvare deres territorie og deres ret til at leve deres liv? Kendetegnende er det, at opvæksten var præget af livet på bunden af samfundet – og det var netop dette der fik dem til at søge en anden form for fællesskab. Der var ikke de store muligheder for unge på Vestamagers sumpede områder, og når hjemmelivet ikke ligefrem er tiltrækkende vil unge naturligt søge på gaden. På jagt efter spænding eller tryghed, ballade eller et fællesskab.

Tårnby Kommune forsøgte at gøre noget for de unge, og åbnede et fritidscenter i den gamle Nøragersminde gård. Her var mulighed for samvær og forståelse fra klubben leder John Karlslund. Det var her en flok unge i 70’erne fandt et fællesskab og dannede en knallertrockerbande, og det var her de første rygmærker blev syet. Nøragersmindebanden var født.

Nogenlunde samtidigt huserer Makrellen og hans slæng på Vesterbro, hvor de har dannet banden Filthy Few. Snart skal Nøragersmindebanden og Filthy Few finde sammen om en fælles sag, og dermed danne Bullshit.

Fællesskabet i Nøragersmindebanden er truet af andre bander i København, og i oktober 1977 bliver et medlem af Nøragersmindebanden, Carsten, overfaldet på et værtshus af gruppen Nomads MC. Truslen mod Nøragersmindebandens sammenhold og deres territorie gjorde, at Nøragersmindebanden drog på hævntogt mod Nomads MCs nye lokaler på Islands Brygge – medbringende bl.a. skydevåben. 2 medlemmer fra Nomads MC bliver såret, mens Nøragersminde medlemmet Kim mister livet.

Kun 6 dage senere dræbes den unge Johnny på Axeltorv. Johnny var medlem af Makrellens første bande, der blev dannet allerede under skoletiden på Jyderup Realskole. Johnnys drabsmand var medlem af Unionen (senere en del af Hells Angels), som Nomads MC havde dannet sammen med bl.a. Dirty Angels og Galloping Goose. Som modstand mod Unionen slår Filthy Few og Nøragersmindebanden sig sammen under navnet Bullshit, og deres første “klubhus” bliver den gamle lade på Nøragersmindegården.

Bullshit

Kilde: Samfundsportalen

De to drab er også det der fører Pia og Makrel sammen. Pia fandt i samlivet med Makrel den tryghed, hun havde savnet i sin opvækst, og Bullshit blev som en familie. Ingen af de unge havde på dette tidspunkt nok forudset, at krigen ville ende med i alt 10 døde og Pia efterladt som enke som 22-årig.

Se et lille indlæg om starten på krigen her.

Bullshit erobrer hashmarkedet på Christiania, og får en form for våbenhvile med Hells Angels. Byen deles imellem de to klubber, men der opstår hurtigt uoverensstemmelser om fortolkningen af opdelingen. Det medfører flere sammenstød mellem grupperingerne, ligesom Hells Angels også forsøger at komme ind på hashmarkedet. Krigen optrappes og i 1983 gik det for alvor op for københavnerne og politiet, at dette var alvor. Et opgør mellem Hells Angels og Bullshit på  Søpromenaden koster 2 Bullshit medlemmer livet, mens et tredje medlem bliver hårdt såret. Hells Angels medlemmet Blondie idømmes senere 16 års fængsel for drabet.

Begyndelsen på enden

25. maj 1984 blev Makrel skudt i sin bil af Hells Angels medlemmet Jønke.

Bullshit

Kilde: Privatfoto

Det var et stort slag mod Bullshit og en tydeligt tegn på, at Hells Angels havde langt flere ressourcer og var villige til at gå langt i kampen. Bullshit forsøgte at kæmpe videre, men blev ramt igen, da deres nye præsident Høvding blev dræbt på Christiania i 1985.

Det sidste slag ramte, da politiet i 1987 fandt et lig støbt ned i et betongulv i Bullshits tilholdssted på Christiania. Christianitterne havde fået nok, og forbød bl.a. rygmærker på Christiania.  I august 1988 gav Bullshit endeligt op: De meddelte Hells Angels at Bullshit var opløst – det var slut med den skidende ko i gadebilledet.

 Bullshit

Bedømmelsen

Som en del af Københavns historie og som dokumentarisk beretning, er bogen oplysende og interessant. Det er et imponerende researcharbejde der danner grundlag for bogen, og det viser sig tydeligt i bogens opbygning og sprog.  Jeg mener dog at forfatterne i forsøg på at få så meget konkret viden med i bogen som muligt til tider gaber over for meget og gentager sig selv. Der er tydelig inspiration fra Peter Øvrig-Knudsens dokumentariske bøger, hvilket for nogle læsere vil være et plus, men for denne blogger har en tendens til at blive for meget opremsning og for lidt historie.

At man vælger at skildre Bullshits historie helt fra medlemmernes barndom giver et fantastisk baggrundsbillede og en god indføring og forståelse for, hvordan nogle mennesker kan ende i ekstreme situationer. Det tegner bandemedlemmerne som hele mennesker og ikke kun de voldige unge der fleste af os har hørt om.

Det store antal kilder har medvirket til at give et meget nuanceret billede af historien, og specielt lederen af fritidshjemmet John Karlslund samt de kvinder, der stod bag rockerne, giver nogle nye interessante perspektiver. Denne bog er tydeligvis ikke skrevet for at forherlige livet som rocker, men mere en forklaring på hvordan nogle mennesker kan ende som sådan. Alligevel sidder jeg tilbage med en lille snert af, at forfatterne syntes det var “syndt” for Bullshits medlemmer – at de ikke kunne klare sig mod Hells Angels, der var langt mere brutale – eller mere villige til at ofre sig for sagen. Jeg tror ikke det har været forfatternes intention, men bøger opfattes jo gudskelov forskelligt af os alle. Faktum er i hvert fald, at medlemmerne af Bullshit slet ikke var  gearet til at leve i det miljø eller klar til at ofre det samme som medlemmerne af Hells Angels.

I bogen lægges op til dragede paralleller til nutidens bandekrig, og dette syntes jeg ikke leveres til fulde. Jeg havde gerne set mere vægt på, hvilke konklusioner og læring der kunne drages fra tidligere rockerkrige, og hvordan de kunne indsættes i den nuværende kontekst. En mere explicit perspektivering havde været ønskelig.

Alt i alt var bogen interessant læsning, og har du fået lyst til at læse mere om livet på den kriminelle side, kan bl.a. anbefales Guldfuglen af Marie Louise Toksvig eller Kronvidnet af Morten Frich. Og du kan se programmet 24 timer vi aldrig glemmer – Mordet på Makrellen her.

Forfattere: Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen
Sider: 416
Udgivet: 2017
Forlag: Gyldendal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *