HomeBoganmeldelser Grådighedens pris af Michael Clasen

Grådighedens pris af Michael Clasen

Comments : 3 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Daniel Dreyer og de syv dødssynder

Michael Clasen har en plan. En plan, der involverer privatdetektiv og tidligere frømand Daniel Dreyer – og de syv dødssynder. Med synderne som gennemgående tema skal Daniel Dreyer udforske vores samfund og synders påvirkning af samme. I Grådighedens pris er det griskheden der skal udforskes, og det formår Michael Clasen at gøre på glimrende vis i historien om MRSA, manglende dyrevelfærd og aktivisme.

Michael Clasen har tidligere udgivet den historiske Det smukke kranie fra Købmagergade, der trak tråde til blandt andet Kongstrup, Vipperød og Ågerup.

Handlingen

Gennem Guineabugten sejler en dansk coaster med en hemmelig last. Hemmelig, men åbenbart vigtigt nok til, at den ledsages af Daniel Dreyer og hans frømandskolleger. På vej mod Benin overfaldes coasteren af pirater, og overfaldet får store konsekvenser. Såret og uvillig til at skjule sandheden, afskediges Daniel fra frømandskorpset og vender hjem til barndomsbyen Haubjerg.

Gymnasievennen og kriminalbetjenten Poul Birk og hans kone, Maj, hjælper ham på fode og han køber et lille forsømt hus i nærhedens af godset Trandal, men Daniel kan ikke glemme turen på coasteren; hvad var der i lasten?

Lasten indhold kendes af godsejer Knud E.  Tranedal. Han er en stor mand i lokalsamfundet og desuden formand for brancesammenslutningen Danske Svineproducenter. På tre af hans store gårde findes svineproduktionen, mens den sidste har en minkfarm. Han har de seneste år kørt datteren Gitta i stilling som hans efterfølger, men da en banal rudeulykke koster hende livet, rystes hans verden.

Først nu går konsekvenserne af hans liv og forretning op for ham, og han nedsætter et forskningsteam til at løse MRSA gåden. Han sender dem til Benin for at forske i det skjulte – men forskningen ender med at få uoverskuelige konsekvenser…

Seks unge aktivister bor på egnen, og planlægger at udføre forskellige aktioner. En af aktionerne ender med at koste liv, og Knud E. må sande, at penge ikke kan løse alle problemer. Han ansætter Daniel Dreyer som privatdetektiv for at beskytte sin forretning og sit rygte. Men Daniel mistænker hurtigt, at Knud E. prøver at skjule sandheden, og assisteret af sin nye kæreste, journalisten Anita Sloth, sætter han alt ind på at finde sandheden.

Daniel

Bedømmelsen

Grådighedens pris er en meget velskrevet og medrivende thriller. I en skøn blanding af fiktion og virkelighed tages læseren med ind bag kulisserne for den moderne landbrugsproduktion. Det er afslørende, det er medrivende og det er meget, meget skræmmende. Blandingen af spændende krimi og samfundskritisk afsløring fungerer rigtigt godt, og efterlader læseren med oplæg til refleksion over landbrugets overforbrug af antibiotika og vores eget ansvar som forbrugere.

Karaktererne er meget velbeskrevne og fremstår troværdige. Specielt Daniel lærer vi at kende i dette første bind, selvom han vist stadig har noget gemt i bagagen. Men også vennerne xx og Maj (og deres indbyrdes forhold) er realistiske og med til at hæve bogen. Miljøbeskrivelserne er rigtigt gode, og det er nok de færreste der køber svinekød på tilbud efter endt læsning.

Sproget fungerer hele vejen igennem på den der flydende og velfungerende stil, der formår at fastholde en læser. Selvom bogen omhandler reelle problemstillinger og forskning, så præsenteres det på en god måde, og bogen bliver på intet tidspunkt belærende. Derudover er det forfriskende med en hovedperson der ikke er desillusioneret betjent.

Det var spændende at møde Daniel Dreyer, og jeg glæder mig til at følge ham fremadrettet.

 

Daniel

Forfatter: Michael Clasen

Udgivet: 2017
Forlag:  BoD
Sidetal: 415

3s COMMENTS

3 thoughts

Leave a Reply