HomeBoganmeldelser Halvt fuldendt af Lars Hjortshøj og Benjamin Koppel

Halvt fuldendt af Lars Hjortshøj og Benjamin Koppel

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

Voksne venskaber

Halvt fuldendt er en samtalebog mellem komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel.

Forlagets beskrivelse:

I flere årtier har komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel været på farten og optrådt i hver en sal, spillested og forsamlingshus. De har kendt til og hilst på hinanden på landets hoteller, men ikke mere end det. Indtil de for et par år siden indledte en samtale i en hotelbar i Århus og uventet fik etableret begyndelsen på nyt venskab. Samtalen fortsætter i denne bog, hvor de to mænd går på opdagelse i hinandens liv og sind med den nysgerrighed, flid og humor, de også begge lægger til grund for deres professionelle virke på scenen.

Er der et låg til hver en gryde? Hvad er egentlig glæden ved small talk? Skal alt nødvendigvis nytte noget? Kan man virkelig samle på savsmuld – og tørsvømme? Er angsten for at miste større end kærligheden til New York? Og kan man dø på scenen?

Der er så mange ting, Lars og Benjamin ikke forstår. Men gennem personlige fortællinger, undrende spørgsmål og filosofiske refleksioner over alt fra kærlighed, forfængelighed og mobning til hunde, kaskethår og gospelsnitter udforsker de to (nye) venner venskabets betydning og kompleksitet.

De vender det tunge og det lette, det fysiske og det mentale og deler generøst ud af historier og tanker om barndom, ungdom, ægteskab, scenen, verden og livet. Alt sammen for at undersøge, hvordan det egentlig er at få et vigtigt og øjenåbnende venskab på et tidspunkt i livet, hvor de fleste ellers har de venner, de har brug for.

Bedømmelsen:

Halvt fuldendt er en bog, der kommer vidt omkring. Både store og små spørgsmål vendes, og det sker i et meget underholdende og tankevækkende sprog. Nogle gange kunne jeg ikke lade være med at grine højtlydt, men bogen behandler også alvorlige og decideret filosofiske emner. På denne måde kan bogen også lære læserne en del – hvis man er klar til at reflektere over dens budskaber. For hvordan skal man egentligt finde sin helt egen plads i et evigt vekslende landskab? Hvordan finder man nye venner i en voksen alder? Og har vi ikke alle sammenting ting der forbinder os, selvom vi kommer fra vidt forskellige baggrunde? Man kan sagtens finde en del fornuftige tips til livet skjult i denne bog.

Bogen består, som udgangspunkt, af brevveksling mellem Lars og Benjamin, ligesom enkelte sms-bidder deles (og den evige udfordring: hvor hurtigt forventer den enkelte enig at andre svarer på deres beskeder). Sproget er godt, og man kommer tæt på Lars og Benjamin, der er meget åbenhjertige. De åbner op for både svage og stærke sider, triste og glædelige øjeblikke.

Er du i forvejen fan af samtalebøger, så vil Halvt fuldendt helt sikkert være noget for dig. Man efterlades med et langt større indblik forfatterne som mennesker, og hvordan det er at være en både private og offentlige personer. Er du ny indenfor denne genre, så giv den en chance – måske kan du lære noget om både dig selv og andre.

Halvt fuldendt

Forfattere: Lars Hjorthøj og Benjamin Koppel

Udgivet: 2023
Sidetal: 336

Leave a Reply