13 januar, 2024
Kære Bagklog af Maise Njor
Dagbog rimer på bagklog
Kære Bagklog er skrevet af Maise Njor, der tidligere har udgivet bl.a. Michael Laudrups tænder og Livet for let øvede.
Forlagets beskrivelse:
Hvordan blev man det menneske, man er i dag, og hvor meget ændrer man sig livet igennem? Det er nogle af de spørgsmål, der farer gennem hovedet, når man finder en kasse med dagbøger i kælderen. Hvis man hvert syvende år har udskiftet de fleste celler i kroppen, hvordan kan man så overhovedet tale om at være den samme, som da man blev født, fyldte syv, 20 eller 45 år? Er det den samme person, der skammede sig over at være tyk og dårlig til jazzballet, blev forelsket for første gang, kom ind på sin drømmeuddannelse, havde et lorteparforhold, fik børn eller stod på toppen af et bjerg i Irland og drak af regnen, mens hun følte sig glad og forbundet til universet? Hvad er minder i det hele taget? Hvor sidder de? Hvorfor glemmer man noget og husker andet? Og er fortrængning nogle gange den bedste kur?
Gennem dagbøgerne leder hun efter, hvad og hvem der skaber et menneske, og hvem man skal være, når børnene flytter hjemmefra, ens far er blevet glemsom, og man er i tvivl om, hvem man selv er – præcis som da man var teenager.
Bedømmelsen:
Kære Bagklog er en af de bøger, hvor de fleste læsere vil kunne nikke genkendende til en eller flere ting. Maise gennemgår, på baggrund af sine dagbøger, epoker og anekdoter fra livet mellem barndom og begyndelsen af 30’erne. Bogen er skrevet i en vellykket blanding af underholdende hændelser, sorg, genkendelige situationer og tanker, der danner god baggrund for egen refleksion. Måske er det ikke altid den mest dybsindelige fortælling, men den fortælles i et ærligt og levende sprog.
At få indblik i sit tidligere jeg, betyder også at man kan fortryde nogle ting. I Maises tilfælde gælder det bl.a., hvor meget mænds opfattelse af ens udseende havde stor betydning. På den måde kan en tilbagevenden til fortiden både medføre fortrydelse, men også en glæde over ens efterfølgende personlige udvikling. At man har fundet en indre styrke og et mere stabilt kompas at navigere efter. Man kan kan genkende ting fra sit tidligere jeg, men også glædes over de ting man har efterladt.
Men selvom man er vokset, så er der stadig ting man kan genkende fra sine unge dage. At nogle dele af personligheden forbliver den samme, og at man måske stadig tackler visse ting på samme måde. Men samtidigt bygges der løbende noget på og noget tages fra – ens erfaringer danner grundlag for fremtiden.
En af de ting der ramte mig personligt, var ”Livsvidner”. De mennesker man kan dele livets minder med, eks. når man har mistet sine forældre. Dem der kan huske dem, dem der har været en del af ens minder og som man stadig kan tale med dem om. Betydningen af disse har jeg måske ikke tidligere værdsat nok. Generelt er der flere ting jeg kan genkende fra mig selv i bogen, og måske er det sundt at blive mindet om, at man ikke er den eneste der kæmper med alle de ting og tanker livet byder på.
Kære Bagklog anbefales herfra.
Forfatter: Maise Njord