HomeBoganmeldelser Lysets våben af Ken Follett (Kingsbridge #5)

Lysets våben af Ken Follett (Kingsbridge #5)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , ,

Kampen for frihed

Lysets våben er skrevet af Ken Follett, og er en tilbagevenden til Kingsbridge og seriens fantastiske univers.

Forlagets beskrivelse:

Traditioner bliver udfordret, den sociale sammenhængskraft eksploderer og Europas krige knuser håbet om fred. Den industrielle revolution er nået til Kingsbridge, hvor traditioner udfordres, klassekampen eksploderer, og krigen i Europa lægger verden i ruiner.

Maskinerne fratager arbejderne deres levebrød, og kimen til revolution er lagt. Verden er på randen af kaos, og alle kæmper for deres liv og levned: En kvindes mand bliver dræbt i en arbejdsulykke på grund af uagtsomhed; en velmenende ungersvend arver uventet en lukningstruet virksomhed; en ung kvinde kæmper for at finansiere sin skole for fattige børn; en mand beskytter hensynsløst sin rigdom med vold og magt. Alt imens høres krigsråb fra Frankrig. Mens samfundsnormer bliver udfordret og gentænkt på hidtil usete måder, må vores hovedpersoner finde deres ståsted, sætte deres lid til fremtiden og genopbygge deres elskede Kingsbridge fra krigens aske.

Bedømmelsen:

Med Lysets våben sikrer Ken Follett igen sin plads øverst på tronen over forfattere indenfor historisk fiktion. Han har et unikt talent for at bringe fortiden til live og gøre den tilgængelig for alle læsere. Jeg elsker hvordan han bruger Kingsbridge som et mikrokosmos af det engelske samfund og dets politik. Den industrielle revolution og senoplysningstidens idéer påvirker Kingsbridge-befolkningens liv på en meget levende måde.

Karakterudviklingen er enestående! Et unikt sæt karakterer, alle med tidens normale hverdagsproblemer, men også stående overfor banebrydende forandringer. Karaktererne er så fantastisk gennemarbejdede og levende, at man naturligt elskede og hadede nogle af dem. Der rigtigt mange fascinerende karakterer, men nogle af mine favoritter var:

Sal – den klassiske stærke kvinde, vi er vant til at møde i Kingsbridge serien. Hendes rejse er indbegrebet af, hvordan hårdt arbejde, selvtillid og at stå op for arbejdstagernes rettigheder kan gøre store ændringer.

Kit – som nok ikke kan undlade af elske, og som måtte arbejde hårdt fra en ung alder. Hans store talent opdages gudskelov af Amos, og han får lov til at udvikle sig i helt uforudsigelige retninger.

Amos – der som virksomhedsejer alligevel støttede arbejdernes kamp og så potentialet i fremtiden.

Hornbeam – skurken, der alligevel fremstår som en meget kompleks og fascinerende karakter.

Dybden af research og opmærksomhed på detaljer er tydelig på hver side. Ken Follett væver problemfrit historiske begivenheder, politik, religion og krig ind i en gribende fortælling om ambition, kærlighed og overlevelse. Sproget flyder let henover siderne – der næsten vender sig selv. Bogens plot indeholder flere lag, og kobles kompleks og imponerende sammen med karaktererne.

Kingsbridge er en serie, der altid efterlader læseren hungrende efter mere. Og Lysets våben er et must-read for fans af episke historier, historiske romaner og menneskelige dramaer.

 

Lysets våben

 

Forfatter: Ken Follett

Oversættere: Alis Friis Caspersen og Annelise Skov
Udgivet: 2023
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 720

Leave a Reply