HomeBoganmeldelser Når violerne blomstrer af af Sarah Jio

Når violerne blomstrer af af Sarah Jio

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

En ny begyndelse

Når violerne blomstrer er Sarah Jios debutroman. Senere er det blevet til en hel del udgivelser, men indtil videre er kun to af hendes bøger oversat til dansk. Tidligere har læserne haft mulighed for at læse Alle blomsterne i Paris og nu altså den oprindelige debut.

Sarah Jio skrev for bl.a. Glamour og The New York Times før hun blev fultidsforfatter – og så er Bainbridge Island et af hendes favoritsteder.

Handlingen

For ti år siden så fremtiden meget lovende ud for Emily Watson. Hun var gift med en fantastisk mand, hendes roman lå på på bestseller listen og den fantastiske lejlighed dannede en perfekt ramme om det hele.

Klip til i dag: Emilys mand har forladt hende for en anden kvinde og hendes skriveblokering har hindret hende i at udgive flere bestsellere. En veninde opfordrer hende til at skifte miljø for en tid, og hvilket sted er mere passende end den ø hun husker fra barndommens sommerferier.

Bainbridge Island og den elskede moster Bee er den perfekte blanding. Forståelse, omsorg, smukke omgivelser og et møde med ungdommens første kærlighed – det tegner til at blive en god måned for Emily. Hun kan begynde at bearbejde tabet af manden, men også måske finde inspiration til en ny bog.

Under sit ophold finder Emily en rød dagbog. En dagbog, hvis historie hurtigt fanger hende, og hvor hun fascineres af bogens forfatter. Hvad hun ikke ved er, at bogens fortælling har paralleller til hendes familie og afdækker mørke familiehemmeligheder.

Emily føler hurtigt en forbindelse mellem hende og bogens Esther. Hun er fast besluttet på at afdække mysteriet om denne kvinde, men støder konstant på en mur af hemmeligheder og fortielser. Vil hun får afdækket sandheden og via dette få et større indblik i sit eget liv?

Bedømmelsen

Når violerne blomstrer er den perfekte strand- eller sommerhuslæsning. Selvom bogen var en smule langsom i starten, så flød sproget smukt henover siderne, og de forskellige karakterer fremstod levende og interessante.

Miljøbeskrivelserne var perfekte. Man kunne næsten dufte det salte hav, og se det lille samfund levende for sig. Dagbogens passager transporterede læseren til en anden tid, og de to tidsperioder flettes smukt sammen. Fortællingerne supplerer hinanden godt, hvilket gjorde det nemt at holde styr på de forskellige karakterer og plot.

Der er måske ikke tale om banebrydende litteratur, og plottet var til tider en smule for forudsigeligt. Men det gør ikke så meget når vi taler om feel good bøger, og det uventede mysterium hævede faktisk fortællingen op over den klassiske feel good bog.

Kunne du lide bøger som Nattergalen eller Hotellet ved skyggesøen, så vil du helt sikkert også nyde denne lovende debut. Når violerne blomster er fuld af romantik, forløsning og den tidsløse kærlighed.

Når violerne blomstrer

Forfatter: Sarah Jio

Udgivet: 2020
Oversætter: Ulla Oxvig
Forlag: Gads Forlag
Sidetal: 372

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply