HomeBoganmeldelser Arena af Taran Matharu (Deltager #2)

Arena af Taran Matharu (Deltager #2)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , , ,

33 dage til kampen om liv eller død

Arena er andet bind i Taran Matharus Deltager serie, der denne gang bringer vores deltagere ud på flere fantastiske (og dødelige) eventyr.

På bloggen er tidligere anmeldt Matharus første serie med Novicen, Inkvisitionen og Kampmagikeren, ligesom min anmeldelse af første bind i Deltagerserien også kan findes der.

Forlagets beskrivelse:

Spillet fortsætter, efter Cade Carter og hans venner har overlevet og klaret sig igennem første runde i den mystiske magtherre Abbadons absurde spil. Men hvad byder næste runde på, og hvordan skal de klare sig igennem det farlige spil? Gruppen finder ud af, at deres næste fjende er mere blodtørstig end den første, og derfor leder Cade gruppen på en mission længere ind i den mærkelige jungle. Her håber de at finde hvilken som helst fordel til den næste kamp.

Junglen er dog endnu farligere end forventet. Denne gang er det ikke de forhistoriske dyr, der udgør truslen, men andre mennesker. Prisen for frihed er større, end Cade kunne have forestillet sig, og nye udfordringer viser sig, før den endelige kamp kan begynde.

Anden bog i Deltagerserien fra bestsellerforfatter Taran Matharu byder på endnu et action-fyldt eventyr med lige så mange spændende historiske mysterier, forhistoriske dyr og levn som Den udvalgte. En ny grusom fjende giver udfordringer, imens karaktererne desperat forsøger at forberede sig til den næste store kamp.

Bedømmelsen:

Arena byder på hårde kampe til døden for underholdning, teenagere tvunget til at dræbe eller blive dræbt og en mystisk ny verden hvor monstre er virkelige og kampen for overlevelse altafgørende. Gør dig klar til mere action, flere spændinger og valg, der ofte betyder liv eller død beslutninger.

I forhold til seriens første bind, bliver udfordringerne her mere komplekse og dødbringende – med stadig højere indsatser. Den medrivende handling, det fantastisk skabte plot og den realistiske dialog møder vi igen – og lidt til. Vi finder mere karakterudvikling og introduceres for nogle nye, spændende karakterer.

2 måneder er gået, men Codex har ikke ændret sin melodi. Der tælles ned, indtil den endelige kamp begynder – om kun 33 dage. Regler forklares, højere adgang til Codex gives. Men det kan kun betyde én ting: Vær meget forsigtig med hvad du ønsker dig. For med yderligere information og adgang til mere, så kommer kampen for jordens eksistens nærmere og nærmere.

Efterhånden som vores karakterer finder ud af hvordan de skal møde de nye udfordringer, så går det op for dem at det er deres indbyrdes forhold der vil bestemme deres succes eller fiasko. Karaktererne udvikles grundigt på individuel basis, og når de interagerer som gruppe. Også historiens bikarakterer er fænomenale i deres baggrundshistorier og deres betydning for vores gruppe.

Matharus verdensopbygning er igen fuldstændig fantastisk og fantasifuld. Gennem en række forskellige tidslinjer møder læserne et væld af landskaber, skabninger og forhindringer. Som vi også har set de i de tidligere bøger, så møder vi også i denne behandling af sociale uretfærdigheder, herunder racisme og egoisme overfor selvopofrende handlinger. Igen behandles dette på en fantastisk og letforståelig måde.

Det har været et skønt gensyn med denne mærkelige og underlige verden. En bog, der bestemt var ventetiden værd.

Velkommen til New Rome – spillet er lige begyndt

Arena

Forfatter: Taran Matharu

Oversætter: Ninna Meacock
Udgivet: 2021
Sidetal: 304

Leave a Reply