HomeBoganmeldelser Den udvalgte af Taran Matharu

Den udvalgte af Taran Matharu

Comments : 1 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , ,

Spillet er i gang – vil du overleve?

Den udvalgte er første bind i en ny trilogi fra Taran Matharu. Taran er i forvejen kendt for sin fantastiske Påkalderen serie, hvoraf følgende bind er anmeldt her på bloggen: Novicen, Inkvisitionen og Kampmagikeren. Der er desuden udgivet en forløber for serien, nemlig The Outkast, der ikke er oversat til dansk.

Handlingen

Gennem tiden er folk forsvundet uden nogen form for forklaring er fundet. Men en gruppe teenagere skal snart finde ud af hvorfor…

Cade er ved at finde sig til rette på sin nye kostskole mens han grubler over sin fremtid. Hurtigt bliver han dog beskyldt for at stjæle bærbare computere, og selvom Cade er uskyldig, overtaler hans forsvarer ham til at modtage sin dom. Nu er han i gang med at afsone sin dom, men under en overflytning til en anden facilitet går noget helt galt.

Cade og resten af passagererne på flyet ender i en helt ny verden. En verden befolket med forhistoriske skabninger og artefakter fra mange forskellige tidsperioder. Rester af Mayaernes ruiner, fortabte kinesiske skibe, romere og… dinosaurer.

Til Cades overraskelse er han ikke alene. Han finder flere af sine klassekammerater, klassens mobber Flinch. Og drengene har fået selskab af en højteknologisk maskine kaldet Codex. Codex er ikke ligefrem hjælpsom og udfører en underlig nedtælling til en kvalificeringsrunde. Men hvad er det de skal kvalificere sig til? og hvem får dem til at spille dette farlige spil?

Cade må bruge færdigheder han ikke vidste han havde. Og han må forsøge at få alle til at samarbejde i forsøget på at overkomme udfordringerne og forsøge at vinde spillet. Det er den eneste måde de kan flygte fra denne mærkelige verden,  inden jorden destrueres.

Bedømmelsen

Den udvalgte er en fantastisk start på en ny fascinerende serie, der byder på en hurtig og rigtigt godt plottet historie. Taran Matharu har en glimrende evne til at blande fakta med fiktion, og på spændene vis inddrage sin egen interesse for historie i fortællingen.

Cade fremstår som en nuanceret og sympatisk hovedperson. Hans blandede etnicitet gav et ekstra lag til historien, og som vi så det i Påkalder serien er racisme noget Taran går meget op i. Det er spændende at se Cade vokse til en ressourcefuld og modig karakter, der vil gøre alt for at gruppen overlever det absurde spil. Desuden var specielt venskabet mellem Cade og Quintus interessant og velbeskrevet.

Kulisserne og miljøet var virkeligt i fokus, og det bringer bogen mere til live. Dette var sammenflettet med mange interessante fakta om historie og fortiden, og derudover en blanding af fysiske og mentale kampe. Det flydende sprog og selve opbygningen gjorde, at man som læser hurtigt blev fanget af handlingen og ville vide mere om fortiden. Det krævede stor viden og strategisk sans for Cade og resten af gruppen af manøvrere rundt i det skræmmende samfund, og det skabte en medrivende og fascinerende rejse.

Det eneste lille kritikpunkt jeg kan finde er, at coveret er en smule misledende i forhold til historien, men det er jo absolut ikke noget der overskygger læseglæden. Hvis du er fan af YA Sci-fi eller fantasy, så må du absolut ikke snyde dig selv for denne fortælling.

Den udvalgte

Forfatter: Taran Matharu

Oversætter: Ditte Taaning
Udgivet: 2020
Sidetal: 304

1 COMMENT

One thought on : 1

Leave a Reply