HomeBoganmeldelser Det fjerde menneske af David Garmark

Det fjerde menneske af David Garmark

Comments : 2 Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , ,

Skuespiller, lærer og forfatter

David Garmark er uddannet skolelærer og har desuden arbejdet som skuespiller siden 2001. I 2015 udkom hans første roman Drengen, der aldrig kom hjem, der modtog rigtigt gode anmeldelser. Samme år vandt han Kandors konkurrence “Døden har en årsag” med sin novelle Tågevals, ligesom Kandor udgav hans En ørn fanger ikke fluer som bidrag til deres Satan-serie.

David skriver også sammen med sin bror, Stephan, der p.t. er aktuel med bogen Pige under vand. Sammen har de udgivet Rakelsminde og Love City.

Handlingen

En skudt mand i en kiste. En dødelig virus på Antarktis. En forsker, der finder den fjerde menneskeart i Papua Ny Guinea.  En hæsblæsende jagt for at forhindre menneskehedens udslettelse.

At vågne op i en kiste. En skræmmende oplevelse i sig selv, men når man samtidigt er blevet skudt og ikke kan huske hvem man er – ja, så er den da helt gal. Men det er nu hvad der sker for den ukendte hovedperson i Det fjerde menneske. Han må kæmpe sig ud og finder hjælp hos en lokal læge, men det viser sig hurtigt at hans forfølgere er lige i hælene på ham.

Han flygter mod Venedig, og undervejs begynder små dele af hans hukommelse at dukke op. Han hedder Ditlev Martins, er dansk og måske har han en kæreste? Men hvorfor forsøger nogle at slå ham ihjel?

På Antarktis er forsker Pavia Olsen også på flugt – flugt fra dem eller det, der har lagt en hel forskningsstation øde. Hvad er der sket på den øde destination, hvor selv slædehundene er omkomne?

I Papua Ny Guinea gør forskeren Dina en banebrydende oplevelse da hun finder rester efter “det fjerde menneske” – menneskearten Denisova, der menes at have levet på jorden samtidigt med Homo Sapiens og Neanderthal.

Hvad har de tre historier til fælles? Hvad findes i den mystiske aluminiumskuffert, som bliver ved med at dukke op i Ditlevs tanker? Hvad er Konsortiet, der tydeligvis har masser af ressourcer og på jagt efter Ditlev?

Der er magt i at besidde et stærkt våben – men nogle ting bør man måske lade ligge…

Ditlev

Brødrene Garmark fejrer Love City

Bedømmelsen

David Garmark har skrevet en hektisk action thriller, hvor de hurtige sceneskift og den hæsblæsende handling træder frem på scenen – måske lidt på bekostning af karakterudviklingen. Men det er altid en balancegang, og måske specielt i første bind af en planlagt serie, hvor læserne både skal have introduceret hovedpersonerne men samtidigt også have fortalt en historie.

Bogen bærer tydeligt præg af en grundig research, og det er på overbevisende vis lykkedes David at forene det videnskabelige med krimien. Det er dog nogle meget komplekse videnskabelige emner bogen bygger på, og de har stor betydning for plottet. Dermed indeholder bogen nogle lange forklaringer, der måske kan få enkelte læsere til at opgive bogen (hvilket vil være en skam).

En samfundskritisk snert findes både vedrørende den stigende overvågning af alle borgere og de stadig større klimaforandringer. Det giver en mere afrundet historie, når fiktion og virkelighed blandes i en fortælling. Hvis man tilsætter dette voldelige sammenstød, glimrende humor og billedskabende jagter, så har man opskriften på god underholdning.

Ditlev

Forfatter: David Garmark

Udgivet: 2016
Forlag: Turbine
Sidetal: 343
I serien om Ditlev Martins er efterfølgende udkommet Abbotts hemmelighed og Stemmer der dræber.

2s COMMENTS

2 thoughts

Leave a Reply