HomeBoganmeldelser Når alt kommer for en dag af Katrine Wessel-Aas (Winther Dynastiet #5)

Når alt kommer for en dag af Katrine Wessel-Aas (Winther Dynastiet #5)

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , , , , , , ,

Nye tider

Når alt kommer for en dag er femte bind i Katrine Wessel-Aas’ skønne Familien Winther serie. Katrine har arbejdet som journalist og redaktør i mange år, men er nu fuldtidsforfatter. Hun er vokset op i Trondheim og har længe drømt om at skrive en historisk roman herfra. Katrine har også skrevet en historisk romanserie fra Kristiania i 1800-tallet.

I serien er tidligere anmeldt Familien Winther, Hvis du vil have mig, Rosenhavens hemmeligheder og Ellinors modige valg.

Forlagets beskrivelse:

En fremmed banker på døren hjemme hos enkefru Mathilde Skjønberg. En banken, som vil vende op og ned på både enkefruens og familien Winthers tilværelse. Men er den fremmede, smukke Anna den, hun udgiver sig for at være?

Anna Adolfsen er ikke den eneste, der bærer på hemmeligheder. Karen er sikker på, at hun har set Christian Winther i Trondhjem. Det sker samtidigt med, at Ellinor planlægger sit bryllup med Juul Hagen, og Karen går i panik. Hun bestemmer sig for at fortælle Fredrik Winther alt, hvad der er sket.

Når alt kommer for en dag er femte bog i fortællingen om Wintherdynastiets drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd

Bedømmelsen:

Når man kommer til femte bind i en serie, så er det (i hvert fald for mig) med en vis bæven at man åbner bogen. Kan den byde på noget nyt? Kan den stadig fastholde og underholde mig? Og svaret er ja (heldigt nok). Selvom man efterhånden kender de faste karakterer rigtigt godt, så er der alligevel meget at lære og igen og igen byder de på nye sider af sig selv.

Nogen vil måske finde historien en lille smule forudsigelig, men det har heller aldrig været meningen at den skulle byde på kringlede intriger og brutale sager. Serien er derimod holdt i et sødt og let sprog, der byder på spænding i forbindelse med Annas fortid. Også sagen vedrørende Christian Winther møder vi igen. Er synet af ham bare folks illusioner, eller er han virkeligt i live. Og hvis han er, hvad er så grunden til at han skulle iscenesætte sin egen død?

En af bogens interessante emner er udviklingen i kvinders rettigheder. Kvinderne vil ikke længere nøjes med rollen som stuepige eller hustru, og her støttes de specielt af Enkefrue Mathilde Skjønberg. Men det er stærke (og forstokkede) kræfter hun er oppe imod, og nu modarbejdes hun også fra helt uventet kant.

Som vi har lært at forvente det fra Katrines hånd, så er sproget stadig flydende og skrivestilen perfekt tilrettet bogens tidmæssige periode. Når alt kommer for en dag er endnu et godt kapitel i den hyggelige familiekrønike.

Når alt kommer for en dag

Forfatter: Katrine Wessel-Aas

Oversætter: Giovanna Alesandro
Udgivet: 2020
Sidetal: 352

Leave a Reply