HomeBoganmeldelser Nogleogfyrre af Marie Trappaud

Nogleogfyrre af Marie Trappaud

Posted in : Boganmeldelser on by : Lotte Tags: , , , , , ,

En moderne genre

Nogleogfyrre er Marie Trappauds første chatroman. Hun har over 20 års erfaring som leder, og brænder for at arbejde med udvikling og service.

Fra bogens bagside:

Da Alex en aften i december tager kontakt til Mia på Messenger, husker hun ham som et perifert bekendtskab fra teenageårene i Friborg. Mia opfatter Alex’ henvendelse som en invitation til en date og afviser ham. Alex giver op, indtil Mia genoptager korrespondancen.

Det bliver starten på intenst chatforhold. Gennem de næste måneder deler de historier om kærlighed og skilsmisser. De diskuterer kønsroller og fordomme, og de udveksler drømme og fantasier. Deres chat er fuld af både temperament og omsorg, der ind i mellem stjæler deres nattesøvn.

Deres første møde IRL med hvidvin og kys fyrer op under passionen, men skaber også tvivl og usikkerhed. Med tiden udvikler en sær afhængighed sig, og chatten bliver begyndelsen på noget helt nyt for de to på NOGLEOGFYRRE.

Alex og Mias historie tager afsæt i virkelige dialoger med ægte mennesker.

Bedømmelsen

Nogleogfyrre rammer, i mine øje, præcis tidens tendenser. Vi lever i en tid, hvor de sociale mediers kommunikationsmuligheder på mange punkter har overtaget den personlige kontakt, og netop dette danner grundlag for Maries chatroman. Man kan ikke lades være med at efterlades reflekterende over: Er det nemmere for os at dele ud af os selv, når vi ikke mødes i virkeligheder. Efter fremstiller vi mere os selv som de mennesker vi gerne ville være?

Nogleogfyrre er en rimelig kort bog, men alligevel er det lykkedes Marie at få plads til en hel del. Her møder læseren både de nuværende og tidligere følelser, det at komme videre i livet og behovet for selvindsigt og -udvikling. Her er det specielt Alex der ikke rigtigt er kommet videre efter sin skilsmisse, og Mia der har håndteret det på en helt anden måde. Faktisk fandt jeg til tider Alex direkte irriterende i sin selvmedlidenhed, hvilket da også er en af de ting Mia bebrejder ham.

Alex mangler en del selvindsigt eller i hvert fald modet til at komme videre i livet. Det er noget Mia har svært ved at acceptere, men måske kan hendes bebrejdelser endeligt få Alex videre.

Det er dog en rigtig god indgangsvinkel, at de befinder sig to forskellige steder i livet. Det danner det perfekte grundlag for deres meningsudveksling. Det at bogen er skabt i chatform, gør den desuden nem og overskuelig at følge. Selvom enkelte læsere måske vil have svært ved at vænne sig til den noget anderledes opsætning i starten, så vil også de sikkert hurtigt vænne sig til det.

Bogen tager udgangspunkt i virkelige dialoger, så selv om det kan virke en smule urealistisk at en kvinde med to børn kan chatte til langt ud på natten, må man formode at dette er en del af det virkelige aspekt.

Nogleogfyrre var interessant læsning, med afsæt i et spændende udgangspunkt.

Nogleogfyrre

Forfatter: Marie Trappaud

Udgivet: 2021
Sidetal: 320

Leave a Reply